Heden Vingård er en af de ældste vingårde i Nordjylland, idet de første 200 stokke af sorten Leon Millot blev plantet i 1993. Siden er der løbende udvidet til de 1000 stokke af forskellige sorter, der står i marken i dag.
Vingården er beliggende i et naturskønt område tæt på Aslundskoven og Rasmusmose.
I 2010 blev vingården godkendt til dyrkning og produktion og er nok en af de mindste kommercielle vingårde i Danmark.
På et normalt år kan vi producere omkring 1000 flasker, fordelt på hvid-, rød-, rosé- og mousserende vin.
Vi har et mødelokale med plads til ca. 30 personer, som bl.a. benyttes til afholdelse af vinsmagninger.
2018 var absolut det bedste år i vingårdens historie. Både hvad angår kvalitet og kvantitet. Sommeren var jo den varmeste i mange år og derfor helt fantastisk for vinavlen.